Hørsholm len Hørningsholm |
Slottet i dets glansperiode som Hirschholm. |
|
ccccccccccccccccccccc |
Hør(ning)sholm |
|||||
1305-1307 | Hørningsholm (1205 Hyringsholm, 1307 Hyrnixholm, 1346 Hyrningsholm; kommer af et mandsnavn Hyrning), tilhørte 1305 Jon Jonsen Litle (død 1307), bekendt som indehaver af høje embeder under Erik Klipping og Erik Menved. | ||||
1307-1343 | Gården arvedes af hans datter fru Cecilie, enke efter hr. Tyge Jurissen (død 1280). Hun døde irnidlertid samme år som faderen. Godset har formodentlig været ejet af hendes efterkommere, men hvordan det er kommet fra dem og til den næste ejer, er svært at efterspore (de er tilsyneladende ikke beslægtede, så det kan være svært at få øje på arv). Godset lå i hovedsagen i Birkerød sogn, men det ejede ogstå strøgods i Karlebo og Blovstrød. | ||||
1343-1360 | Næst kendte ejer er hr. Niels Eriksen (Saltensee), nævnt 1343 og 1346. | ||||
1360-1366 | Hans datter Cecilie bragte Hørningsholm til sin mand hr. Niels Knudsen (Manderup) (død 1366). | ||||
1366-1378 | Senere ejedes den af hendes broder hr. Erik Nielsen (død før 22/3 1380) | ||||
1378-1391 | Efter ham kom godset til en anden søster, Eline, gift med hr. Bent Biug (Grubbe). Hun solgte godset og gik i kloster. | ||||
1391-1651 | 1391 erhvervedes Hørningsholm af dronning Margrethe, og den forblev derefter i kronens eje. Den lå snart til Københavns snart til Krogen, og snart til Frederiksborg len, mest det sidste. | 1506-1509 | 1506-1509 nævnes en væbner Ove Pedersen af Hørningholm, en foged eller en lensmand. | ||
1520-1530 | I 1520'erne skal Hørningholm af Frederik I være givet som len til biskop Lave Urne. | ||||
1562-1571 | Hørningholm var et selvstændigt len under kongens jægermester Burchard von Papenheim. Lenet var på regnskab. | ||||
1571 -1634 | Lenet lagdes derefter under Frederiksborg. | ||||
1634-1637 |
Niels Olsen, slotsfoged på Frederiksborg får lenet. Der er tale om en bortforpagtning for 3 år på afgift. I forleningen indgår tiender fra Blovstrød og Birkerød kirker. |
||||
1637-1641 | Frederik Urne til Bregentved, som er embedsmand på Kronborg, er næste mand på stedet. Også her er der tale om en forpagtning mod afgift. | ||||
1641-1651 | Corfitz Ulfeldt til Egeskov får som statholder i København lenet som frit tjenestelen. Han var lensmand på Hørningholm fra 1641, fik 1647 lenet frit på sin og sin hustru Leonora Christines livstid. 1648 stadfæstedes dette af Frederik Ill, men allerede 1651 mistede han det, idet han ved sin flugt fratoges alle sine forleninger. | ||||
1651-1685 | Ved Ulfeldts fald får hans hustrus yndlingsfjende dronning Sofie Amalie lenet frit og på livstid. Hun får tillige Hven. Stedet kaldes nu Hirschholm (omdannet efter tysk Hirsch, hjort), og dronningen fik desuden Ibstrup (Jægersborg), Dronninggård m. m., og hun var dets indehaver til sin død 1685. Under svenskekrigene var gården blevet stærkt udplyndret. Og Hven blev afstået sammen med Skåneland 1658. | ||||
1685-1699 | Christian V besad selv Hirschholm til sin død 1699, men boede der næppe. | ||||
1699-1701 | Derimod synes hans yngste søn, prins Vilhelm (død 1705) at have boet her i nogen tid. | ||||
1701-1721 | Broderen Frederik IV gav 1701 Hirschholm med underliggende sogne Birkerød, Blovstrød og Karlebo til sin dronning Louise som livgeding. | ||||
1721-1770 | Efter hendes død 1721 gav kongen gården til kronprinsen, som efter sin tronbestigelse som Christian VI overlod H. til sin gemalinde dronning Sophie Magdalene. 1739 gav kongen alle, der ville nedsætte sig ved slottet, rettigheder som købstadborgere, ligesom han tilstod indbyggerne i byen Hirschholm (som det i anden halvdel af 1600-tallet blev skik at kalde stedet) skattefrihed i 20 år, men disse privilegier har senere, uanset, at de flere gange er blevet stadfæstet, været genstand for strid og fortolkninger, og Hirschholm har aldrig været fuldt ud anerkendt sorn købstad. Christian VI døde på slottet 1746, og dronning Sophie Magdalene, der 1759 udstykkede det meste af hovedgårdstaksten og 1761 på grev Stolbergs forslag overdrog bønderne deres ejendomme til arvefæste, beholdt det til sin død 1770. | ||||
1770-1771 | Det tilfaldt derefter kronen, og der holdtes hof her fra 1770. En stor del af Struensees kabinetsordrer er udstedt på slottet. Det var her dronning Caroline Mathilde fødte prinsesse Louise Augusta (7/7 1771), og det var hertil, de norske rnatroser gik i demonstrationstog 10/9 samme år. Hoffet var imidlertid blevet advaret i forvejen og var draget til Sophienborg. Men 1771 forlod hoffet Hirschholm. | ||||
1771-1812 | Fra hoffet forlod Hirschholm stod det øde. Det bogyndte hurtigt at forfalde, og man frygtede for, at fundamentet var ved at smuldre, så det skulle styrte sammen. I Guldbergs tid ofredes der meget lidt på dets vedligeholdelse, og Frederik VI, der havde bitre minder fra sin barndom på slottet, besluttede, at det skulle rives ned og materialerne transporteres til København til brug for Christiansborg slot. Dette skete 1810-12. Kun slotskirken, enkelte avlsbygninger og kavalerhuse fik lov til at blive stående. Herefter har stedet heddet Hørsholm. |